Undervisning

Har du lyst til at lære at spille bridge?

Slagelse Bridgeklub tilbyder begynderundervisning for alle!

Hvornår?

Nyt kursus starter medio september 2026. Kurset afholdes tirsdage aftener kl. 19:00 frem til april 2027.

Hvem?

Kurset retter sig primært mod begyndere, og tager udgangspunkt i, at kursisterne intet kendskab har til spillet. Kurset kan dog også tilbyde noget til de letøvede spillere, der vil have sin spilforståelse genopfrisket.

Hvordan?

Vi følger DBf's Skolebridge for voksne, hvor man får kort i hænderne med det samme. Du kommer ikke til at læse hjemmefra, og undervisningen veksler mellem oplæg og øvelser.

Du kan sagtens melde dig til alene, og fordi der ikke er meget materiale, du skal købe, er det ganske billigt.

Og hvad så?

Umiddelbart efter afslutningen på kurset er sæsonen slut for de faste spilleaftner. Men over hele sommeren afholder vi Sommerbridge på tirsdage, med undtagelse af festivalugen, hvor man får rig mulighed for at træne sine nyerhvervede kundskaber. Vi vil forsøge at støtte op omkring jeres videre udvikling, og både underviseren og hjælperne er meget glade for at vejlede de nye medlemmer og få spørgsmål.

Under kurset får man også øvet sig lidt i at spille turnering, og som noget nyt har vi indført en Kursisturnering, hvor du kan dyste mod en række andre klubbers kursister. 

Bliver man bidt af spillet, og det gør man, så kan man tilmelde sig en eller flere af de faste, ugentlige turneringer, hvor man spiller med og mod andre på nogenlunde samme niveau.

Du er velkommen til at kontakte underviser Søren Herget, hvis du vil vide mere: soren@herget.dk

Slagelse Bridgeklub

  • Det er aldrig for sent at komme i gang med bridge
  • Bridge er hyggeligt og udfordrene
  • Nemt at lære, svært at mestre
  • Det eneste man nogensinde fortryder, når man har lært at spille bridge, er, at man startede så sent :-)
  • Livet er kort - spil bridge!